Sådan virker minimum pax-krav på frokostkontrakter

Minimum pax-krav på frokostkontrakter

For at gøre planlægning og minimering af spild nemmere, kan du sætte et minimum pax-krav på alle frokostkontrakter. Vi opfordrer som altid til at have en dialog med kunden om, hvordan I bedst håndterer situationer, hvor minimum pax-kravet ikke opfyldes.


  • Sæt minimum pax: Ved oprettelse af en kontrakt sættes et minimum antal måltider (minimum pax) på hver kontrakt. Dette vises for kunden.
  • Annulleringer med kort varsel: Hvis kunden reducerer deres bestilling til under minimum pax inden for den aktuelle måned plus en ekstra måned, bliver både du og kunden informeret herom. Herefter kan I sammen finde en løsning. Som udgangspunkt har du ret til at opkræve betaling for den fastsatte minimumspax.
  • Annulleringer med langt varsel: Hvis kunden reducerer deres bestilling til under minimum pax og det er mere end løbende måned plus en ekstra måned i forvejen, bliver du stadig informeret via e-mail. Kunden har dog ret til at reducere eller annullere sin bestilling.

Sådan fungerer det, når medarbejdere ændrer bestillingen via frokostmodulet:

  • Medarbejdere kan fortsat justere eller annullere deres bestillinger inden for den sædvanlige 1-2 dages deadline.
  • Hvis det samlede antal bestillinger falder under minimum pax, vil i blive informeret via e-mail.
  • Frem til deadline for kunden, kan kunden stadig foretage ændringer til sin bestilling, så den bliver højere eller lavere.
  • Når deadline har passeret, har du som leverandør mulighed at redigere i ordren, hvis den ikke møder kravene til minimum pax. Dette gør du i ordrehistorikken.

Sådan redigerer du eksisterende kontrakter til minimumskravet

Når du vil opdatere eksisterende kontrakter med et minimumskrav, kan du nemt gøre dette, hvor du normalt redigerer kontrakten. Her finder du den nye mulighed, “Minimumsordrer.” Indtast det ønskede minimum, som kan variere fra 0% til 75% af kontraktens samlede ordrevolumen. Hvis du ikke indtaster noget, er minimum pax for kunden som standar 0.