Hvordan inviterer jeg kollegaer til Officeguru 'Lunch' app?
Ved bekræftelse af din frokostaftale vil "Medarbejdermodulet" automatisk være deaktiveret. Men det er super nemt og er helt gratis at aktivere modulet og invitere dine kollegaer til jeres frokostordning, så I kan gøre brug af Officeguru 'Lunch' appen.
I denne guide vil du lære at:
- Invitere medarbejdere til 'Lunch' appen
- Tilføje eller fjerne medarbejdere
- Opsætte medarbejdernes standardbestillinger
- Foretage manuelle ændringer i dine medarbejderes bestillinger for en specifik dag
Sådan aktiverer du medarbejdermodulet den første gang og sætter medarbejdernes standardbestillinger






Hvad betyder dit valg i sidste trin?
I det sidste trin beslutter du, hvornår medarbejdernes individuelle frokostvalg skal danne grundlag for bestillinger på aftalen.
Fra næste ordre på frokostaftalen
Næste kommende ordre baseres på medarbejdernes standardbestillinger og egne valg.
Vælg denne mulighed, hvis:
- medarbejdernes præferencer allerede er sat korrekt op
- du har kendskab til deres typiske tilstedeværelse
- der er overført standardbestillinger fra en tidligere frokostaftale
OBS: Når du vælger denne mulighed, modtager leverandøren ordrer baseret på medarbejdernes valg – ikke det samlede antal angivet i kontrakten.
Vent, indtil medarbejderne har gennemgået deres frokostvalg
Ordrene fortsætter med det samlede bestillingsantal angivet i kontrakten, indtil du aktiverer modulet.
Vælg denne mulighed, hvis medarbejderne skal have tid til at gennemgå eller opdatere deres valg. Det kan de gøre, når de har accepteret invitationen via mail.
Når medarbejderne har opsat deres standardbestillinger, skal du aktivere modulet igen ved at vælge Start opsætningen, så fremtidige ordrer baseres på deres individuelle valg.
Mail til medarbejderne
Når du klikker på Færdig, kan du vælge, om medarbejderne skal modtage en mail om den nye frokostleverandør.
- Hvis mailen er slået til, får medarbejderne besked og bliver bedt om at gennemgå deres frokostvalg.
- Hvis mailen er slået fra, kan du selv informere medarbejderne og styre timing og form.
Det giver fleksibilitet, hvis I fx vil samle informationen i en intern besked eller tage det op på et møde.
Sådan ændrer du en medarbejders standardbestilling
- Vælg den relevante frokostordning
- Klik på Frokostbestilling
- Klik på Medarbejdere og standardbestilling
- Ret den enkelte medarbejders standardbestilling
Du kan både ændre, hvilke dage medarbejderen får frokost, og hvilken type mad der bestilles.
Sådan ændrer du bestillinger for en specifik dag
- Vælg den relevante frokostordning
- Klik på Frokostbestilling
- Klik på blyantikonet ud for den ønskede dag
- Ret bestillingen for de relevante medarbejdere
Her kan du enten fravælge frokost eller vælge en anden type mad for den pågældende dag.
God appetit!