Hvordan registrerer man fravær og ferie i frokostmodulet?
Hvordan registrerer man fravær som administrator?
- Gå til frokostmodulet i Officeguru.
- Klik på “Administrer fravær”.
- Vælg en periode med start- og slutdato.
- Vælg om fraværet gælder alle medarbejdere eller kun udvalgte medarbejdere
- Hvis du vælger “Alle medarbejdere” → Hele dagen bliver aflyst, og medarbejdere kan ikke foretage valg for den dag.
- Hvis du vælger én eller flere specifikke medarbejdere → Deres valg sættes til “Ingen frokost”, men de kan stadig ændre det senere, hvis deres planer ændrer sig. Hvis en medarbejder foretager et frokostvalg på en dag med registreret fravær, vil listen over fravær automatisk blive opdateret.
- Tilføj en kommentar (kun synlig for administratorer).
- Bekræft
📌 Tip: Du kan altid se de registrerede fraværsperioder, når du klikker på “Registrér fravær”.
Hvordan registrerer man fravær som medarbejder?
📌 Bemærk: En medarbejder kan kun registrere fravær, hvis I har inviteret jeres medarbejdere til Officeguru-frokostappen. Læs mer om hvordan her.
- Åbn Officeguru frokostappen og se længst nede på skærmen
- Klik på “Registrér fravær”.
- Vælg den periode, hvor du er fraværende.
- Tilføj en eventuel kommentar (kun synlig for din administrator).
- Bekræft registreringen.
Dine frokostvalg sættes automatisk til “Ingen frokost” i den valgte periode, men du kan altid ændre det, hvis dine planer ændrer sig.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
1. Vil leverandøren få besked om de fravær, jeg registrerer?
Hvis en hel dag bliver aflyst for alle medarbejdere, får leverandøren automatisk besked, så de kan planlægge derefter. Hvis fraværet kun gælder enkelte medarbejdere, får leverandøren ikke besked om selve fraværet, men de vil – som normalt – modtage en liste over, hvor mange medarbejdere der har bestilt mad, når deadline passerer.
2. Hvilke betingelser gælder for at aflyse en dag?
I din kontrakt kan du se, hvad leverandøren har sat som minimum antal bestillinger (minimum pax) for en dag. Hvis jeres bestilling falder under denne grænse, bliver både du og leverandøren notificeret, da leverandøren som udgangspunkt har ret til at fakturere for minimumsantallet. Hvis du aflyser en hel dag, gælder de betingelser, der er beskrevet i vores handelsbetingelser – men vi anbefaler altid, at du tager kontakt til leverandøren, så I kan aftale, hvad der passer bedst.
Du kan læse mer om min pax her.
3. Kan jeg slette en fraværsregistrering?
Ja, du kan altid slette en registreret fraværsperiode i frokostmodulet. Når du sletter en fraværsperiode, får du to valgmuligheder:
Beholde valgene som de står (typisk “Ingen frokost”)
Når du sletter fraværet, sker der ikke yderligere. Bestillingerne forbliver, som de er på tidspunktet for sletningen.
Genskabe den oprindelige standardbestilling
Vi genskaber standardbestillingen for den eller de medarbejdere, der blev ændret. Hvis en medarbejder f.eks. normalt får “Vegetar” alle dage i ugen, og du sletter deres fravær, vil medarbejderens valg automatisk blive sat tilbage til “Vegetar” for de relevante dage.
4. Kan en administrator ændre en medarbejders registrerede fravær?
Ja, en administrator kan slette en fraværsregistrering, som en medarbejder har lavet. Medarbejderen vil dog ikke automatisk få besked om ændringen.